Fila Brasileiro
Garbosa De Los Tres Naranjos. Ejer: Jens Snorr & Marianne Nielsen. Spansk import.
Garbosa De Los Tres Naranjos. Ejer: Jens Snorr og Marianne Nielsen. Spansk import.

FCI

Gruppe 2

 

 







Fila Brasileiro er Brasiliens national hund, og den kan føres 400 år tilbage i tiden.

Helt præcist hvilke racer Filaen indeholder ved man ikke præcist, men nogle mener at Blodhund, Engelsk Mastiff, og Bulldog har haft en indflydelse på racen.

Fila Brasileiro er en uovertruffen vagthund, sporhund, storvildt jagt på Jaguarer, hyrdehund, hvor den udover at hyrde kvæget, også beskyttede flokken mod jaguarer, slanger, vildsvin og andre rovdyr.

Farmerne i Brasilien værdsætter en Filas gode egenskaber til at hyrde kvæget, og som vagthund.

 

Fila Brasileiroen er en stor, stærk kompakt molos hund, med kraftfulde knogler. Dens krop er tæt og rektangulært bygget. Racen er meget velproportioneret og harmonisk at se på.

Racen skal have et vist overskud af løs hud under halsen, og hvis man løfter i huden på ryggen, vil man blive overrasket over denne løse hud som her kan løftes højt op. Pelsen er kort/glat og ligger ned, og den kræver stort set ikke nogen pelspleje.

 

Filaen er en race som ikke har de store sundhedsproblemer.

Da Racen Fila Brasileiro først er udvokset når at den er fyldt 3 år, er det vigtigt at fodre den korrekt og langsomt, så den ikke vokser for hurtigt.

Dog ses mavedrejning hos racen, derfor er det vigtigt at vand/foder gives i et foderstativ, og at der ikke motioneres mindst en time efter at den har spist.

En Fila vil meget gerne motionere sammen med sin ejer på gå eller løbeture, og den kræver meget motion hver dag.

 

I Danmark anvender man Fila Brasileiroen som familiehund og vagthund.

Normalt knytter racen sig til hele familien, og den elsker at være med i alle familiens gøremål i hjemmet, og et Brasiliansk ordsprog siger: ”en Fila søger altid sin herres selskab”.

Filaen er meget intelligent, lærenem, rolig, selvsikker, og er særdeles tolerant overfor familiens børn, men kræver en familie der har meget god tid til at have hund, og en familie der har meget stor forståelse, og respekt for racens karakter.

At eje en Fila Brasileiro er et stort ansvar, og det er noget ”hele” familien skal være enige om.

 

Filaen´s mest markante karakter træk er dens stærke mistro/modvilje Ojeriza over for fremmede mennesker og fremmede børn, hvilket gør at det ikke er en begynder hund, og derfor kræves der et stort kendskab til hunde psyke og 100 % kendskab til denne race. Det er ikke unormalt at denne mistro over for fremmede mennesker kan vise sig allerede fra hvalpen er 8 uger, men hos nogle Filaer begynder denne mistro måske først når hunden er 2 år.

Derfor er det meget vigtigt i en tidlig alder at socialisere, og lydighedstræne Filaen, da en så stor hund let kan komme ud af kontrol.
Man kan ikke socialisere "Ojeriza" ud af en Fila.
En vis dominans og stædighed ses hos nogle Filaer. 

 

En Fila Brasileiro har tendens til at savle en del. Nogen mere end andre. Samtidig har den en kraftig hale, som kan have tendens til at vælte ting i ens hjem.

 

Normalt fungere Filaen godt sammen med andre hunde i hjemmet af det andet køn, men den kan være noget dominant overfor sit eget køn.

Tit og ofte passer en Fila sine egne gøremål, og andre hunde interesserer den sig ikke for, men det er ikke en race vi anbefaler at tage med i hundeparker og hundeskove.

 

En Fila er en uovertruffen vagthund på sit territorium, og den vil ikke tillade fremmede at komme ind på dens territorium, og den er altid på vagt.

Dette ligger pr. instinkt meget kraftigt i racen, og det er derfor meget vigtigt at man har kontrol over sin hund, og har en forsvarlig indhegning på mindst 180 cm. Egner sig ikke til at bo i byen, men til et hjem på landet med massere af indhegnet plads. 


Vi anbefaler ikke førstegangs hundeejere at vælge denne race, og vi anbefaler også at det er meget vigtigt at være i tæt kontakt med opdrætteren, under hele opvæksten af hvalpen.

Racestandard:
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Fila.PDF

Avlsrestriktion:
http://dansk-kennel-klub.cms123.com/0/482

For yderligere information kontakt venligst racerepræsentant:

Marianne Drud Nielsen
Birkerød Kongevej 189
3460 Birkerød
Tlf.: +45 45821645
E-mail: [email protected]