Velkommen til Dansk Molosserklubs hjemmeside
Det er med stor beklagelse at vi i Dansk Molosser Klub må konstatere, at Folketinget d. 1. Juli 2010 vedtog (med tilbagevirkende kraft fra d. 17. Marts 2010), at forbyde 2 af DMK.s racer. Det drejer sig om følgende: Dogo Argentino og Fila Brasileiro.
I den forbindelse er der kommet nogle nye regler for hold af disse racer.
Nedenfor har vi indsat link hvor i kan læse om loven, og få svar på div. spørgsmål.
Link:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132395
www.justitsministeriet.dk/hunde.html
Vi vil meget gerne være klubbens medlemmer behjælpelige med de spørgsmål i evt. måtte have vedr. den nye hundelov, denne lov er dog ganske ny for os alle, og efterlader en masse ubesvarede spørgsmål, men vi vil prøve at besvare disse efter bedste evne.
Man kan på DKK.s hjemmeside læse om deres holdning til den nye hundelov, en holdning som vi i DMK. bakker fuldt op om.
Link:
http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/3829
Mvh.
Bestyrelsen i Dansk Molosser Klub
Er du ny besøgende og ejer af en de racer klubben repræsentere og ikke medlem af klubben endnu, kan vi kun anbefale at du søger medlemsskab.
I sær i disse tider, hvor vi ikke kan vide om der bliver et forbud, mod at eje nogle bestemte hunderacer, er vi der ejer nogle af de udsatte racer nødt til at stå sammen, og også støtte DKK med et medlemsskab, i deres kamp for racernes mangfoldighed, idet vi ikke ved hvornår den eller de næste racer bliver forbudt.
DMK er en klub for ejere og elskere af de store molos racer, som du kan studere her på siden.
Dansk Molosser klub er en speciel klub under DKK., og vi repræsenterer racerne:
Cane Corso Italiano, Dogo Argentino, Dogo Canario, Fila Brasileiro,
Mallorca mastiff/Ca De Bou,
Mastin Espanol,
Mastin De Los Pirineos
Mastino Napoletano og Tibetansk Mastiff.
Klubben afholder udstillinger, skuer, træningsdage og træf.
Her er man selvfølgelig velkommen, som tilskuer eller udstiller, til at få en fornuftig hundesnak med ligesindede.
Derudover arrangeres der skovture, møder og træf, alt efter lyst og behov. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan bruge klubben til.
Bestyrelsen er altid modtagelig for gode idéer og historier.
Racerepræsentanterne er rigtig gode at tale med, når man har spørgsmål om en bestemt race, og måske overvejer at eje en af disse racer i Molosser klubben.
Tekst og billeder må ikke kopieres fra DMK´s hjemmeside.