Mallorca Mastiff/Ca De Bou

På billedt ses Zeus Ejer er Gaspar G. Pagan fra Kennel Rompehuesos. og billedet er taget af Brian W. Nielsen på Club Español del Ca de Bou's årlige udstilling i Monografica

Mallorca Mastiff/Ca De Bou

 

 

FCI 249

Gruppe 2

 

Som med så mange andre antikke hunderacer kan det være svært at fastlægge den nøjagtige oprindelse men racen Mallorca Mastiff / Ca de Bou er som navnet antyder skabt på de Baleariske øer. Omkring år 1229 blev der i forbindelse med krig bragt en del hunde til Mallorca. Disse hunde var fra det spanske fastland og af typen Alano. Ikke som de Alano man ser i dag men hunde af mere robust type kendt for at være de bedste og mest skarpe vagthunde. Da krigen var slut blev disse hunde krydset med de oprindelige hunde på Mallorca og skabte en stor gruppe ”presa” hunde altså arbejdshunde hvis primære funktion var nøjagtig den samme som den dag i dag nemlig vagthunde på gårde og ejendomme. Hundene blev også brugt til at fange og fastholde kvæg. Fra omkring år 1800 blev racen som så mange andre racer brugt til kamp med tyre og andre hunde men dens primære funktion var stadig gårdhund. Efterfølgende opstod der fra denne gruppe af hunde de to racer Ca de Bou og Ca de Bestiar hvor sidstnævnte er en hyrdehund. De to racer har et nært slægtskab og tidligere blev de krydset for at skabe hunde med flere anvendelsesmuligheder.

 

Racen er som navnet antyder mastiff af type med et roligt og nervefast sind. Den er god til at omgås mennesker også fremmede og børn og er meget loyal over for sin familie. Ca de Bou er ikke som mange andre racer en enmands hund men en familiehund med respekt for alle i familien. Den har et stærkt vagtinstinkt og elsker at patruljere langs grunden for at holde vagt. Trods det stærke vagtinstinkt er racen fantastisk til at skelne mellem situationer der ikke er farlige og dem der kræver handling. En Ca de Bou bider ikke med mindre det er nødvendigt.

 

Hvis man skal have en Ca de Bou er det stort set et must med hus og stor have. Racen elsker at være ude og skal selvfølgelig have mulighed for dette. Dermed er det ikke sagt at man ikke kan bo i lejlighed med en Ca de Bou for det kan man godt. Det kræver dog at man har rigtig meget tid til sin hund og dagligt kommer ud mange gange og af længere varighed. Når behovet for frisk luft og stimulation er opfyldt får man en fantastisk hund som også nyder familiens selskab.

Racestandard:

http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Mallorca.pdf
Avlsrestriktion:

http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=2490

For yderligere information kontakt venligst bestyrelsen i DMK.