FCI 230
Gruppe 2
Den Tibetanske Mastiff stammer fra Himalaya-bjergene i Tibet og Nepal. Der ses den stadig sammen med nomadefolk, hvor den passer på yak okserne, andre dyr og dens ejere og deres ejendele. Den Tibetanske Mastiff anvendes også nogen gange som redningshund i de svært fremkommelige sneklædte bjerge i det nordlige Nepal.
Flere forskellige farver er acceptable indenfor racen: Sort, grå, black & tan, grey & tan, samt gylden. Et hvidt ”hjerte” på brystet skal en Tibetansk Mastiff dog have; uanset pelsens farve i øvrigt.
Den Tibetanske Mastiff er en relativt tung hund, middelstor, virker lidt ”firkantet” i det, og besidder et roligt og lidt reserveret temperament – den er yderst loyal og foretrækker at knytte sig til én ejer, selv om den godt kan have det fint med alle familiens medlemmer. Det er således på ingen måde en ”alle mands hund,” ikke en hund, der logrende kaster for alle gæsters fødder. Snarere holder den en værdig, velovervejet distance overfor såvel gæster i hjemmet eller fremmede på gaden – den er lidt på vagt og passer kærligt på sit og sine. Det betyder dog ikke, at en Tibetansk Mastiff ikke kan agere ”skødehund”, eller ligger og rulle sig i dynerne – det gør den gerne! Racen er ikke på nogen måde bidsk, men den vurderer situationen, og passer ellers sit.
Den Tibetanske Mastiff har alle tiders hukommelse, ligesom den er lidt stædig og egenrådig! Der hersker ingen tvivl om, at det er netop denne specielle personlighed, samt udseendet; denne tunge, solide bygning og det relativt store hoved, der gør den Tibetanske Mastiff til et pragtfuldt bekendtskab. Det ER ikke verdens nemmeste hunderace – og langtfra en race, jeg vil anbefale hverken til førstegangs hundeejere, eller til byboere under nogen form – men er den først en del af familien, og bliver behandlet kærligt og med behørig respekt for sin specielle karakter, så kan jeg ikke forestille mig nogen bedre hunderace.
Den Tibetanske Mastiff elsker at være udendørs, hvor den med største fryd graver store huller, til at ligge i, og er ikke en race, man let ”løber” træt. Når den Tibetanske Mastiff går indendørs, og hygger sig med sine mennesker, så smider den sig gerne veltilfreds i køkkenet, hvor den lige kan tjekke, om noget lækkert skulle være på vej. Måske er der en lammekølle i ovnen, eller står suppen og simrer? Hvis den først er mæt, så kan de næste par timer lige så godt bruges i soveværelset – en lur er aldrig af vejen!
Racen vil gerne være ude om natten, men det kan langt fra anbefales, idet den har en vis forkærlighed for at gø!
Selvom racen passer på sit og sine, så kan den udmærket vænnes til at omgås mindre husdyr også, det være sig marsvin, katte og små hunde, men det er naturligvis det sikreste at vænne den til dette lige fra den er hvalp.
Børn og Tibetanske Mastiffer er en helt ok sammensætning, blot må man – som ved alle dyr – lære børnene at respektere hunden, undlade at drille den, vække den, når den sover, og lignende. Er man ikke opsat på at lære sine børn at behandle hunden med respekt, så bør man slet ikke have hund!
Størrelsen på den Tibetanske Mastiff varierer en del, og ofte er hundene i Asien mindre en dem, viser i Europa og ikke mindst i USA. En hanhund vil typisk være omkring 65 cm over skuldrene, mens en tæve er noget mindre, ca. 60 cm, dog som nævnt med store udsving. En voksen hanhund vejer ofte omkring 50-55 kilo, en tæve lidt mindre.
En Tibetansk Mastiff er ikke fuldt udvokset, før den er omkring 3-4 år, og indtil da kan de godt virke noget spinkle og langbenede i det, men det går helt af senere. Tæverne kommer kun i løbetid én gang om året, sidst på efteråret eller først på vinteren.
Racen har halvlang, tyk pels, med masser af underuld. Om vinteren er sidstnævnte meget markant, om sommeren mere sparsom. Dækhårene skal være ru i det og glatte; aldrig krøllede. Typisk for racen, og ofte mest markant hos hannerne, er en tyk ”pelskrave” rundt om halsen og nående ned på skuldrene, lidt i stil med en løvemanke. Halen er busket og tyk og kan bæres oprullet på ryggen, men også hængende ned. Fanerne på bagbenene skal være halvlange. Såfremt hunden har tegninger i pelsen, skal det helst være i form af ”briller” om øjnene. For black & tan, og grey & tan skal tegningerne være at finde i ansigtet, samt på underbenene, under halen og på brystet. Små tegninger på halen kan accepteres, ligesom små hvide markeringer på poterne.
En dejlig race til absolut erfarne, kærlige og seriøse hundemennesker, med udendørs plads, og masser af tid til deres hund.
Egner sig ikke til at bo i byen, men til et hjem på landet.
Racestandard:
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/TibMastiff.pdf
Avlsrestriktion:
http://dansk-kennel-klub.cms123.com/0/678
For yderligere information kontakt venligst racerepræsentant:
Benedikte Schelle Pedersen
Rødkælkevej 2
Hadbjerg
8370 Hadsten
Tlf.: +45 98103415 / +45 27215685
E-mail: schelle_1@hotmail.com